Badestrande

Strande på Femø – Rent badevand og ren idyl

Femø byder på nogle af Danmarks mest fredfyldte og børnevenlige badestrande, hvor du kan trække stikket ud og nyde det ægte øhavsliv. Med sin placering i det milde Smålandsfarvand er øen omgivet af børnevenligt, lavvandet og ofte ekstra lunt badevand. Uanset om du er til livligt strandliv tæt på lystbådehavnen eller drømmer om at finde din helt egen, ugenerte lagune langs den snoede kystlinje, har Femø en strand for dig.

Her mødes det bløde sand med grønne strandenge, og de karakteristiske flinterige kyster inviterer til både afslapning, leg og hyggelige gåture på jagt efter smukke sten. Pak picnickurven, mærk det fine sand mellem tæerne, og dyp dig i det rene vand – på Femø er der aldrig langt til den næste friske dukkert.

Østerstrand

Østerstrand er Femø’s mest børnevenlige strand. Her lavvandet, god sandbund og lunt vand.

Ved sommerhusudstykningen er der en badebro som bringer de mere dristige ud det det dybere vand.

strand femø

Sletteren

Sletteren er en helt speciel oplevelse – man føler sig hensat til Skagen når man står med det en ben i det relative stille vand fra Femøsund og det andet i det lidt mere urolige farvand på den anden side af Femø.

Skøn strand men lidt besværligt at komme til.

Stranden ved havnen


Stranden ved havne er den mest populære strand på Femø. 

Her holder Badefællesskabet Haletudserne til.
Deres sauna er åben for offentligheden efter aftale med Karina Tragstrup tlf: 2034 3570

Nystængevej strand

Stranden ligger uforstyrret ud til Femø Sund på Femøs sydlige del. Strandens bagland og opland udgøres primært af landbrugsjord. Der kan køres til stranden via Nystængevej, hvor der kan parkeres for enden af  vejen i græsset ca. 200 meter fra stranden.

De åbne grønne arealer omkring stranden, sammen med den smukke udsigt over sundet, gør området ved stranden til et dejligt naturskønt sted.